Produktoversigt og nøglefunktioner
Produktoversigt og nøglefunktioner giver et klart overblik over, hvordan håndboldtræning og foreningsaktiviteter kan implementeres i skoler og klubber. Afsnittet fokuserer på de vigtigste redskaber: udstyr, faciliteter og tilpasning til forskellige aldersgrupper samt trænerkompetencer. Vi ser på, hvordan klare rammer og målrettede aktiviteter bidrager til børns sundhed, trivsel og fællesskab. Endelig viser vi, hvordan samarbejde mellem skoler og foreninger kan sikre tilgængelighed, tidsplaner og ressourcer, så håndbold kan være en vedvarende del af ungdommens fritidsaktiviteter.
Hvad er håndboldens kerneelementer?
Håndbold er en dynamisk og handlingsorienteret sport kræver en forståelse for både teknik og taktik. Grundlaget ligger i, hvordan spilleren tager bolden sikkert ind, kontrollerer den under løb og finder en god position til aflevering eller skud. Pasningerne skal være præcise og timet, så bolden når frem uden at give modstanderen mulighed for at afbryde spillet. Samtidig kræver et effektivt forsvar, hvordan spilleren placerer kroppen, dæmper modstand og presser bolden væk fra farlige områder. Bevægelser som skift mellem høj og lav forsvar samt hurtige vendinger og ændringer af retning hjælper holdet med at dække rum og skabe fejl hos modstanderen. Grundlæggende teknikker som fodarbejde, boldkontrol og kropsbalance spiller en stor rolle for at bevare kontrollen under pres.
Udover den tekniske side er det vigtigt at forstå spillets taktiske rammer. Håndbold handler i høj grad om timing og rumudnyttelse: hvornår man sætter sig i position, hvornår man åbner for et temposkift, og hvordan man udnytter mellemrum i forsvaret. Træningen bør derfor inkludere variation i øvelser, der udvikler reaktionsevne og beslutningshastighed. Spillere lærer at læse forsvaret og reagere korrekt på bolden: hvornår man afleverer, hvornår man går efter en indløbsroute, og hvordan man justerer løbemønstre afhængigt af modstanderens formation. Kommunikation på banen er også en vigtig del af spillet: rop og gestik hjælper holdet med at holde sammen, især når tempoet stiger. For ungdommen er det essentielt, at træningen balancerer konkurrence med læring, så alle oplever fremgang uden at miste motivationen.
En væsentlig del af træningen er sikkerhed og progression. Opvarmning og nedkøling skal være fast integreret i hver session, og belastningen bør øges gradvist gennem sæsonen. Variation i øvelserne holder motivationen høj og giver spillerne forskellige måder at lære på. Endelig er kendskab til reglerne vigtigt, så unge spillere kan reagere korrekt i kampens varme øjeblikke og udvikle disciplin og fair play. Træningen bør også tilpasses individuelle behov og særlige udfordringer, som børn med forskellig erfaring eller motoriske færdigheder møder.
Sammensmeltningen af teknik, taktik og tilpasning til udviklingsniveau skaber et stærkt fundament for håndbold i skoler og foreninger. Når teknik, taktiske situationer og sikkerhed behandles sammen, skaber det en bæredygtig ramme for at fastholde børn og unge i sporten. Trænere, skoler og foreninger, der gør det, vil opleve højere deltagelse, bedre trivsel og en længerevarende kærlighed til håndbolden.
Udstyr og facilitetskrav
Et godt basisudstyr og egnede faciliteter er afgørende for en vellykket træning og kampe.
| Kategori | Specifikation | Min. antal |
|---|---|---|
| Bold og størrelse | Håndbold i størrelse 3 til U12/U14 (eller størrelse 4 til ældre ungdom); ekstra bolde til gruppeaktiviteter | 1–2 bolde pr. hal |
| Plan og mål | Indendørs hal eller udendørs bane med mål på 3×2 m, sikkert fastgjort og fri for forhindringer | 1 sæt mål |
| Sikkerhedsudstyr og faciliteter | Førstehjælpsudstyr, godt belyst og ventileret område, skiftetøj og vand | 1 komplet sæt førstehjælp |
| Tider og logistik | Adgang til omklædningsrum og opvarmet opholdsområde; vand og skygge ved udendørs træning | Tilgængelig hal |
| Træner og assistenter | Certificeret træner, assistenter til små hold; adgang til førstehjælpstræning | Minimum 1 træner pr. hal |
Rigtige krav til udstyr og rammer giver tryghed, øger træningskvaliteten og støtter børnenes trivsel og udvikling i håndbolden.
Alderstrin og tilpasning
Til de yngste spillere (typisk U6 til U8) lægges vægt på sjov, bevægelse og grundlæggende boldforståelse. Øvelserne er korte, spilprægede og uden kontakt, og målet er at vække nysgerrighed og lyst til at være aktiv. Fokus ligger på venlig konkurrence, koordinationsfærdigheder og enkel boldhåndtering som at gribe bolden sikkert, kaste korte afleveringer og styre bolden i fart. Træningen introducerer også små, ikke-skadelige konkurrencer for at opbygge selvtillid og samarbejdsevne. For at undgå overbelastning bør sessionerne være kortere, med masser af pauser og passende restitution mellem aktiviteter.
Til mellemgruppen (U9 til U11) øges tempo og krav til koordination. Drillsene bliver mere strukturerede og inkluderer grundlæggende taktik som positionsspil og enkel forsvarsorganisation. Forsigtighed med kontakt og kropskontakt er stadig vigtig, og sikkerhed står i centrum. Spillerne lærer at lave præcise pasninger, time skud og bruge rum mellem forsvarslinjerne. Træningen bør også begynde at fokusere mere på spilforståelse, så børnene kan begynde at læse modstanderen og vælge den rigtige beslutning i kampens hede. Variation i øvelsesrækkefølgen og små kampformer giver både lyst og udfordring uden at miste det sociale element i holdet.
Til ældre ungdom (U12 til U16) udvides fokus til flere teknikker og taktik. Øvelserne bliver mere komplekse og kræver samarbejde, kommunikation og disciplin. Spillerne lærer at dæmme op, opbygge angreb med kombinationer og gennemføre hurtige kontrastød. Udviklingen af motoriske færdigheder og forståelse af reglerne bliver mere nuanceret, så de unge kan træffe bedre beslutninger under pres. Træningsmiljøet opfordrer til selvevaluering, feedbackkultur og ansvar for egen udvikling, hvilket styrker alignment mellem skole og forening.
Til sidst er der også overvejelser for de ældste spillere (U17/U18), hvor målene ofte er videreudvikling af ledelses- og spilleforståelseskompetencer. I denne alder er det relevant med mere specifik positionsspil, taktikker i overtal og spillerudviklingsplaner. Træningen skal være målrettet, men stadig sikker og inkluderende, så alle får mulighed for at bidrage og udvikle sig. Med fokus på trivsel og sundhed skaber tilpassede programmer en langvarig interesse for håndbolden, hvilket hjælper børn og unge med at forblive aktive og engagerede gennem hele ungdomsperioden.
Sammenligning af muligheder og pakker
Når man arbejder med håndbold i skoler og foreninger, står valgmulighederne tydeligt: skoleprogrammer og foreningsforløb tilbyder forskellige strukturer og ressourcer. Begge veje har fokus på fysisk aktivitet, motoriske færdigheder og socialt samvær, men de adskiller sig i målgrupper og tidsrammer. I denne sammenligning ser vi på, hvordan tilbuddene passer til elever, trænere og ledere, og hvordan vores pakker kan kombineres for at skabe sammenhængende udvikling. Vi ser også på træningspakker og samarbejdsmodeller, og hvordan kommuner og skoler kan facilitere en glidende overgang mellem undervisning og sport. Målet er at give et klart overblik, så beslutningstagere kan vælge den løsning, der bedst støtter børns trivsel, sundhed og fortsatte engagement i håndbolden.
Skoleprogrammer vs. foreningsforløb
Denne tabel giver en oversigt over forventede strukturer, mål og ressourcer mellem skoleprogrammer og foreningsforløb.
| Tilbud | Målgruppe | Varighed | Struktur | Pris |
|---|---|---|---|---|
| Skolehåndboldprogram (Grundpakke) | 5.-9. klassetrin | 12 uger | Skolebaseret undervisning + 1–2 træninger/ugen | DKK 6.000–9.000 |
| Skolehåndboldprogram (Udvidet) | 6.-10. klassetrin | 16 uger | Tilført trænervejledning og elevprojekter | DKK 9.000–12.500 |
| Foreningshåndbold (Grundpakke) | 7.-9. klasser | Sæson (4–6 måneder) | 2–3 træninger/ugen + lokalt samarbejde | DKK 8.000–12.000 |
| Foreningshåndbold (Turneringspakke) | Ungdomsgruppe | Turneringsår (9–12 måneder) | Træning + turneringer og events | DKK 12.000–18.000 |
Forskelle i struktur påvirker planlægning og budgetter. Ved at forstå disse forskelle kan skoler og foreninger vælge den løsning, der bedst understøtter børns udvikling.
Træningspakker og valgmuligheder
Valg af træningspakke bør afspejle elevernes niveau, tilgængelige tider og budget. Her er de mest brugte træningspakker og hvad de typisk indeholder.
- Grundpakke: To ugentlige træninger ledet af certificerede trænere, basal teknik og spilforståelse plus sikkerhedsfokuserede øvelser og målrettet progression til eleverne.
- Udvidet pakke: Tre træninger om ugen, mere fokuseret teknisk udvikling gennem individuel feedback og små gruppesessioner, samt adgang til træneruddannelse for skolens lærere.
- Fritids- og sommerpakke: Sommer- og vinteraktiviteter uden for skolernes timer med åbne træninger og ferier for at holde eleverne i form og bibeholde interesse.
- Samarbejds- og innovationspakke: Fælles projekter mellem skoler og klubber, workshops i taktik, videoanalyse og langsigtet planlægning for sammenhængende sportudvikling og progression.
- Tilpasningspakke: Fleksible rammer der justerer niveau og volumen efter skolens skiftende behov, samtidig med at ressourcerne bruges optimalt og at sikre høj kvalitet gennem hele sæsonen.
Disse pakker giver rammerne for progression og kontinuitet i træningen og motivationen hos eleverne. Vælg en løsning der kan tilpasses skolens kalender og elevgruppens udvikling.
Samarbejdsmodeller mellem skoler og foreninger
Modellerne for samarbejde mellem skoler og foreninger varierer, men fælles elementer omfatter delte ressourcer, fælles beslutningsprocesser og en fælles forståelse af målene for ungdomshåndbold. En vellykket samarbejdsmodel kræver klare ansvarsområder, fastsatte mødeplaner og en åben kommunikationskanal mellem skolens ledelse, lærere og foreningens trænere. I praksis kan man etablere en styregruppe bestående af repræsentanter fra begge sider, der fastlægger årlige mål, evalueringskriterier og bemanding. Delte faciliteter giver mulighed for mere effektiv udnyttelse af baner og udstyr, men kræver klare retningslinjer for tidsfordeling og vedligehold. Indsatsen kan også omfatte fælles træneruddannelse, så undervisere og trænerne deler en fælles tilgang til teknik, taktik og børns trivsel. Data og evaluering spiller en stigende rolle: skoler og klubber kan dele simple måleparametre som træningstid, skadesforebyggelse, ungdomsengagement og karakterer i idræt for at sikre at indsatsen understøtter både læring og sport. Kommunikation uden skjulte agendaer er essentiel. For eksempel kan man arrangere årlige fælles arrangementer som åbne træninger, små turneringer eller fælles workshops, der giver børnene en kontinuitet og et større fokus på fællesskab snarere end konkurrence. En udfordring ved samarbejder er at afstemme budgetter og tidsplaner mellem skoleåret og sæsonplaner i foreningen, hvilket ofte kræver fleksible løsninger og justerede forventninger. En anden udfordring er at sikre, at skolens pædagogiske mål fortrinsvis støttes af håndboldaktiviteterne, så børnene oplever sammenhæng mellem faglighed og sport. Lukebetragtninger bør ikke undlade at adressere kontaktløb og sikkerhedsforanstaltninger ved brug af fælles lokaler og udstyr. Når der findes velfunderede samarbejdsmodeller, vil børnene få mulighed for mere målrettet træning, flere sociale relationer på tværs af skoler og klubber og en naturlig overgang mellem skoleaktivitet og foreningshobby. Samtidigt giver samarbejdet muligheder for at samle ressourcer til specialiserede aktiviteter, sikre bedre kompetenceudvikling for lærere og trænere og skabe en mere bæredygtig model for ungdomshåndbold i hele landet.
Fordele for skoler og foreninger
Håndbold giver skoler og foreninger en alsidig platform til at fremme fysisk aktivitet og fællesskab. Gennem regelmæssige træninger, små holdkampe og uformelle turneringer opnås en sund livsstil og øget motivation til at være fysisk aktiv. Integration af håndbold i undervisning og fritidsaktiviteter hjælper elever med at udvikle motorik, koordination og kendskab til sportens værdier. Foreninger drager fordel af klare trænerroller, frivilligt engagement og samarbejde med skoler, hvilket styrker det lokale idrætsmiljø og fastholder deltagelse. Denne sammensmeltning af uddannelse og idræt fremmer trivsel, sociale relationer og langsigtet interesse for idræt og bevægelse.
Sundhed og motorisk udvikling
Regelmæssig håndboldtræning bidrager væsentligt til børns og unges fysiske sundhed. Den kræver pulsforøgelser og eksplosive bevægelser, som forbedrer kredsløbet, sænker hvilepulsen og øger iltoptagelsen. Over tid kan dette føre til bedre konditionsniveauer, lavere risiko for fedme og forbedret glukosehåndtering, hvilket er særligt vigtigt i vækstperioder. Desuden har fysisk aktivitet som håndbold vist positive effekter på mental sundhed, herunder bedre humør, nedsat stress og større koncentration i undervisningen. Motoriske færdigheder som balance, koordination og reaktionsevne udvikles gennem tekniske øvelser og spil. Håndbold kræver også rumforståelse og taktik, hvilket fremmer kognitiv fleksibilitet og planlægningsevne. I skole- og klubmiljøet opnås progression gennem aldersopdelte hold og træningsprogrammer, der tager højde for forskellige niveauer og skiftende væksttilstande. Trænernes rolle er afgørende: tryghed, tydelige regler og positiv feedback danner fundamentet for, at børnene kan eksperimentere uden frygt for at fejle. Sikkerhedsaspektet er også centralt; opvarmning, korrekt teknik og skadesforebyggende øvelser reducerer risikoen for overbelastning og akut skader. Som følge af disse forhold bliver håndbold ikke kun en kilde til fysisk udvikling, men også en vigtig brik i børns samlede trivsel og evne til at engagere sig i længere tid.
Sociale og pædagogiske gevinster
Sociale og pædagogiske gevinster ved håndbold i skoler og foreninger viser sig tydeligt i daglige aktiviteter og sammenholdet på holdet. Gennem spil og træning lærer børnene vigtige sociale færdigheder og pædagogiske kompetencer, der understøtter læring og trivsel.
- Samarbejde og kommunikation: Gennem holdtræning lærer børn at lytte til hinanden, dele ansvarsområder og udveksle ideer under træning og i små grupper.
- Inklusion og ligestilling: Holdet samler elever med forskellig baggrund og færdigheder, hvilket styrker empati, tolerance og respekt for forskellighed på tværs af klassetrin.
- Selvtillid og målsætninger: Ved at opstille realistiske mål for træning og kampe får børnene synlige progressioner og fornyet motivation i hverdagen.
- Ansvar og lederskab: Ældre elever får mulighed for at støtte nybegyndere, lede øvelser og udvikle organisatoriske kompetencer gennem frivilligt arbejde.
- Sundhedsmål og trivsel: Sociale relationer forbedres, samtidig med at sikker træning og regelmæssige pauser bidrager til langvarig trivsel i skolen.
Disse gevinster gør det lettere at fastholde børnene i aktiviteten og skabe varige fællesskaber omkring idræt.
Fastholdelse og rekruttering
Fastholdelse og rekruttering er essentiel for, at håndboldaktiviteter i skoler og foreninger ikke blot bliver et midlertidigt fænomen, men en varig vane hos børn og unge. Langsigtet deltagelse kræver meningsfuld progression, sjov og tydelig synlighed af resultater, så de unge oplever, at deres indsats giver konkrete gevinster. Når børn føler, at de mestrer nye færdigheder, opbygger de selvtillid og følelsen af tilhørsforhold til holdet. Træningsmiljøet må derfor være legende og udfordrende på samme tid; spillene skal såvel udvikle tekniske færdigheder som sociale kompetencer som kommunikation, tålmodighed over for andre og en ansvarsfølelse. Desuden spiller tryghed en stor rolle: en støttende træner og klare regler mindsker frygten for fejl og fremmer regelmæssig deltagelse, selv hos dem, der er usikre i startfasen. For at holde dimensionen vedvarende er det vigtigt at tilbyde aldersopdelte programmer, åbenhed for nye deltagere og synlige rollemodeller, der viser, hvordan håndbold kan være en givende del af hverdagen.
Tilbud, pris og købsvilkår
Dette afsnit giver et overblik over de tilbud, priser og købsvilkår der gælder for håndboldaktiviteter i skoler og foreninger. Vi præsenterer forskellige prisstrukturer og støtteordninger, så kommunale skoler, folkeskoler og ungdomsforeninger kan vælge den løsning der passer bedst til deres budget og mål. Du får også indblik i betalingsfrister, forudbetaling og mulige rabatter ved flerårige forpligtelser eller større indkøb af udstyr og faciliteter. Endvidere beskriver vi hvordan offentlige tilskud, sponsorater og partnerskaber med klubber kan reducere omkostningerne og gøre tilbuddet mere tilgængeligt for flere elever. Endelig gennemgås de typiske vilkår omkring opsigelse, fornyelser og ændringer af aftaler, så alle parter har klare rammer for samarbejdet.
Økonomiske modeller og støtteordninger
Når skoler og foreninger overvejer håndboldaktiviteter, er det vigtigt at få et klart overblik over de økonomiske modeller og de støttemuligheder, der findes. Forskellige prisstrukturer giver fleksibilitet til både kommunale skoler, folkeskoler, ungdoms- og talentprogrammer samt foreningshåndbold. En af de mest anvendte modeller er en fast pris pr. elev eller deltager pr. sæson, som dækker træning, planlægning og superviserede sessioner. En anden mulighed er en årlig eller halvårlig faset pakke, hvor nogle elementer som udstyr, coaching og administration kan inkluderes eller faktureres separat. Derudover kan tilskud fra kommunen, idrætsforeninger eller lokale fonde reducere omkostningerne betydeligt og gøre tilbuddet mere tilgængeligt for skolens elever. Mange kommuner har støtteprogrammer målrettet skoler og idræt, og det er ofte muligt at søge om tilskud til trænerlønninger, transport til turneringer og udstyr. Når man planlægger finansieringen, er det vigtigt at afstemme forventede antal deltagere, antal træninger pr. uge og længden af sæsonen med budgettet. Ud over statslige og kommunale muligheder findes der også muligheder for sponsorstøtte fra lokale virksomheder og partnerskaber med håndboldklubber, der ønsker at styrke deres forhold til skoler og unge i området. Denne form for støtte kan variere fra materiel donationer og sponsorlogoer på trøjer til direkte kontante bidrag eller rabatter ved større indkøb af udstyr og faciliteter. Ved at kombinere offentlige tilskud med private sponsorater og klubudstyr kan tilbuddet blive mere konkurrencedygtigt uden at gå på kompromis med kvaliteten af træningen. Det er også muligt at indrette særlige støtteprogrammer, som giver gratis eller nedsatte priser til særligt ressourcestærke elever eller til særlige projekter som f.eks. ungdomshold eller talentudvikling. Når der planlægges finansieringen bør der lægges vægt på gennemsigtighed og dokumentation, så alle parter forstår hvad der dækkes og hvad der ikke dækkes af støtter. Slutteligt er der ofte mulighed for at indgå rammeaftaler med leverandører af håndboldudstyr og leje af baner, som kan reducere de løbende omkostninger og skabe forudsigelighed for skolens budgetter. For skoler og foreninger kan en velovervejet kombination af offentlige tilskud, sponsorat og kontraktlige aftaler være nøglen til et bæredygtigt tilbud, der gør det muligt at tilbyde mange elever en god håndboldoplevelse over længere tid. Når man har en klar finansieringsplan, er det lettere at forhandle vilkår og sikre at programmet kan fortsætte år efter år.
Hvordan tilmelder skoler og foreninger sig?
Processen for tilmelding til håndboldprogrammer for skoler og foreninger er enkel, men kræver tydelige oplysninger og god kommunikation. Først sker typisk en indledende kontakt, hvor udbyderen præsenterer mulighederne og indsamler grundlæggende oplysninger om skolens forhold, antal hold og ønsket tidsramme. Herefter gennemføres en behovsafklaring, som kortlægger mål som trivsel, sundhed, fællesskab og sportsglæde. Baseret på disse behov vælges en passende programversion, herunder antal træninger, type aktiviteter og eventuelle turneringer. Når forslag og pris er godkendt, udarbejdes en juridisk og finansiel ramme i form af en kontrakt eller partnerskabsaftale, der beskriver levering, ansvar, varighed og betaling. Det er vigtigt at have klare aftaler om opsigelse, ændringer og fornyelser, så der ikke opstår misforståelser senere. Den næste fase handler om onboarding, hvor skole- eller klubkoordinator udpeger kontaktpersoner, opretter brugerkonti og sikrer overholdelse af data- og privatlivsregler. Herefter planlægges den konkrete kalender: hvilke uger, hvilke dage og hvilket tidspunkt, samt koordinering med skolens øvrige aktiviteter og skolens faglige mål. Når alt er afstemt, igangsættes den første træningsperiode, og der følges løbende op med evalueringer og justeringer baseret på feedback fra elever, lærere og trænere. Undervejs er kommunikation central; det anbefales at etablere faste kontaktpunkter, regelmæssige statusmøder og en fælles digital platform til dokumentdeling, holdplaner og tilgængelig information. Endelig er det vigtigt at have styr på forudsætninger som adgang til lokaler, udstyr, skiftende skemaer og transport, så gennemførelsen sker uden unødige afbrydelser. De fleste udbydere tilbyder også introduktionsworkshops og træningsmøder for lærere og foreningens ledere, hvilket hjælper med at sikre en smidig implementering og høj deltagelse. En god praksis er at gennemgå en tydelig handlingsplan, der indeholder milepæle, ansvarsområder og kontaktoplysninger. Ved at følge disse trin kan skoler og foreninger få en struktureret og gennemsigtig tilmeldingsproces, der giver en stærk start på håndboldindsatsen og muligheder for fortsat udvikling i de følgende sæsoner.
Praktiske købsvilkår og kontraktforhold
Dette afsnit beskriver de praktiske købsvilkår og kontraktlige forhold der gælder for håndboldaktiviteter i skoler og foreninger. En vigtig del er kontraktperioden og fornyelsesvilkårene: hvor lang en periode gælder aftalen, hvornår den kan forlænges og hvordan pris og vilkår ændres ved fornyelse. Betalingsvilkår bør være tydeligt angivet: betalingsfrist, faktureringshyppighed samt eventuelle gebyrer ved forsinket betaling. Det er almindeligt at indgå en betalingsplan, der tilpasses skolens budgetår og foreningens likviditet. Leverandøren beskriver normalt hvad prisen inkluderer, for eksempel trænerhonorar, planlægning og afholdelse af træninger, og hvad der ikke er inkluderet såsom udstyr, transport eller ekstra ændringer. Opsigelsesvilkår bør være klare med rimelig varsel og uden skjulte omkostninger ved afbrydelse før tid; der bør også beskrives vilkår ved mislighold og erstatningsansvar. Ansvar og forsikring er en vigtig del af kontrakten: leverandøren er normalt ansvarlig for sikkerhed under træning og for at sikre at udstyr møder gældende standarder, mens skolen eller foreningen sørger for korrekt adgang til lokaler og nødvendige faciliteter. Databehandling og persondata: hvis der behandles elevers oplysninger, skal der være overholdelse af gældende databeskyttelseslovgivning og en databehandlingsaftale der beskriver formål, opbevaring og rettigheder. Service niveau og tilgængelighed: der bør defineres hvor hurtigt support kontakt og reparationer forventes, og hvilke kompensationer der eventuelt gives ved manglende opfyldelse. Til sidst anbefales det at gennemgå betalings- og kontraktlige fallback muligheder, herunder hvad der sker i tilfælde af force majeure eller ændringer i arrangørens drift. En gennemsigtig og detaljeret kontrakt danner grundlaget for et trygt samarbejde og hjælper alle parter med at planlægge mere effektivt. Når kontrakten er underskrevet, bør der udpeges en kontaktperson og der bør tilføjes alle relevante ændringer til dokumenter og kalendere for at undgå misforståelser i fremtiden.